Åbent høringssvar på Teaterudvalgets Rapport – SCENEKUNST I DANMARK
Om det er et udtryk for forglemmelse, uvidenhed eller jantelov ved jeg ikke, men faktum er, at jeg var i chok da jeg for nylig læste teaterudvalgets rapport om udviklingen af scenekunsten i Danmark!
Det er lykkedes teaterudvalget med en ellers velskrevet og tilsyneladende gennemarbejdet og velmenende rapport, praktisk talt at udelade musicalen som værende en del af dansk scenekunst – bedst illustreret ved at ikke én rendyrket musikdramatisk producent eller interessent er at finde blandt dem som Teaterudvalget har talt med. Det kunne f.eks. have været repræsentanter fra: Københavns Musikteater, Det Ny Teater, Odense Internationale Musikteater, Café Liva eller Fredericia Teater.
Bevares,- der er flere blandt de, i øvrigt ekstremt kompetente og mange branchepersoner som Teaterudvalget har talt med,- som OGSÅ producerer musicals, eller lidt bredere musikdramatik om man vil, – der er bare ingen af dem som er specialiserede og dedikerede til netop dette område, og som med garanti har denne genre som hjertebarn, og dermed også en helt særlig indsigt og ekspertise på netop dette område. Det undrer selvfølgelig
endnu mere, når der er tale om én af de mest sete scenekunstformer og når både Teaterudvalg og Kulturminister proklamerer at udvalget har været i dialog med “repræsentanter fra alle kroge af teatermiljøet”?! Teaterudvalgets kommissorium stiller ellers det klokkeklare spørgsmål: “Har dansen, musikdramatikken, performance og evt.
andre genrer behov for særlige foranstaltninger?” Det kan derfor undre hvorledes udvalget tænker dette afdækket og besvaret, når man vælger ikke at indkalde specialisterne på det musikdramatiske område?
Næsten endnu værre er det, at det i rapportens gennemgang af scenekunstuddannelser totalt udelades at vi i Danmark har en både statsstøttet og SU-godkendt scenekunstuddannelse inden for musical, og i øvrigt i sammenhæng med dette et statsstøttet musikdramatisk udviklingscenter! Og når fra Teaterudvalget så samtidigt konkluderer at: “der savnes uddannelser for andre scenekunstneriske udtryk og …. Man kunne ved at have en anden type uddannelse af scenekunstnere forestille sig, at der dukkede flere grænsesprængende, tværkunstneriske initiativer og flere ”auteur-typer” op i dansk teater – altså personer med deres helt eget univers”, så bliver det decideret provokerende set fra min stol, for det er jo på rigtig mange måder netop det vi er.
Det Danske Musicalakademi Fredericia er i dag storleverandør til de danske teaterscener, og har således i indeværende sæson uddannede musicalperformere at finde på bl.a.: Det Kongelige Teater, Det Ny Teater, Odense Teater, Århus Teater, Aalborg Teater, Fredericia teater, Folketeatret.dk, Taastrup Teater, Gladsaxe Teater og mange, mange andre steder. Både i ensemblerne og i ledende roller.
I den kommende sæson vil man, Når Mamma Mia åbner i Tivoli og Wicked åbner på Det Ny Teater kunne opleve næsten 20 musicalperformere som er uddannet herfra alene på de to samtidige produktioner. I begge tilfælde efter åbne auditions, hvor mange hundreder har ansøgt!
Det er mig ganske enkelt uforståeligt hvordan man kan begå en rapport om scenekunsten i Danmark, hvor man ikke tager denne del af den videregående uddannelsessøjle til indtægt for sit arbejde, når man nu i øvrigt har scenekunstuddannelserne med. Det har jo soleklart ligget i udvalgets kommissorium: “Kulturministeren nedsætter et udvalg vedrørende teater og scenekunst i bred forstand – herunder skuespil, dans, musikdramatik og
performance m.m.”
Men ikke nok med, at der ikke har været nogen forespørgsel eller dialog med os fra Teaterudvalgets side – man vælger totalt at ignorere akademiets eksistens i sin afdækning af scenekunstneriske uddannelser! Det burde ellers i et Kulturministerielt arbejde være til at få øje på uddannelsen: Der er udarbejdet flere kulturministerielle rapporter, den seneste – “Ny statslig musicaluddannelse” – blev offentliggjort i november sidste år, hvor et ekspertpanel havde til formål at vurdere den faglige kvalitet og institutionens egnethed til at drive den statslige musicalgrunduddannelse, som er udbudt af Kulturministeriet på baggrund af den politiske flerårsaftale for de videregående kunstneriske uddannelser.
Samme rapport konkluderer i øvrigt larmende klart og utvetydigt at: ”Det Danske Musicalakademi har kapacitet til at udbyde en grunduddannelse i musical på et højt fagligt niveau, og at det konkrete uddannelsesforslag lever op til kriterierne for et højt fagligt niveaufor musicaluddannelser”. Der har således intet fagligt incitament været for ikke at gå i dialog med os i afdækningen af og visions-samtalen om dansk teaters nutid og fremtid – tværtimod er vi en både væsentlig og unik del af det danske teater som udvalget har forsøgt at afdække.
Når teaterudvalget derfor konkluderer, at der skal etableres uddannelser med “andre scenekunstneriske udtryk end de eksisterende 3 skuespillerskoler har i dag”, bliver jeg derfor noget forundret nødt til at belære udvalget om, at processen omkring oprettelsen af denne type uddannelse skam har været i gang i næsten 10 år, at uddannelsen i den grad findes, og at det er politisk vedtaget, at der skal igangsættes musicaluddannelse i statsligt
regi i løbet af 2010.
Lidt opklarende ultra-komprimeret historik i den forbindelse:
I år 2000 år etableredes Det Danske Musicalakademi Fredericia. I år 2001 SU-godkendtes den 3-årige musicalperformeruddannelse. I år 2002 besluttes det politisk “at undersøge om og i givet fald hvor, der skal etableres en musicaluddannelse” i statsligt regi, dette munder ud i en rapport i maj 2006, en rapport som anbefaler statsligt engagement i musicaluddannelse. Senere i 2006 besluttes det politisk i forbindelse med Kulturministeriets flerårsaftaler for de videregående kunstneriske uddannelser, at der i perioden 2007 – 2010 skal tilføres Det Danske Musicalakademi et statstilskud på 5 mio.kr., og at der i samme periode skal etablere musicaluddannelse i provinsen på baggrund af en faglig vurdering. Kulturministeriet udbyder uddannelserne til ansøgning i efteråret 2008, og akademiet indgiver ansøgning i december 2008. Et ekspertpanel nedsat af Kulturministeriet besøger ansøgerinstitutionerne og gennemgår ansøgningerne i perioden januar-april 2009. I november 2009 udsendes føromtalte rapport som konstaterer, at Det Danske Musicalakademi er kvalificeret til at kunne drive den af Kulturministeriet udbudte uddannelse. Samtidig udmelder Kulturministeren, at der nu delvist er fundet finansiering for uddannelsen. Vi er derfor nu i den afsluttende fase af den statsliggørelsesproces, som startede officielt i 2002.
Jeg er i øvrigt enig med udvalgets konklusion omkring at udbygge den scenekunstneriske uddannelsessøjle, således at vi får et bedre udgangspunkt for scenekunsten og får den integreret i den almindelige læringsrejse, vi foretager som mennesker. Meget gerne i et samspil mellem både folkeskole, kommunale kunstskoler og foreningslivet generelt. Det ville være et godt mål og en god vision, at den geografiske placering for et barns opvækst, ikke i sig selv måtte være hæmmende for det pågældende barns muligheder videre i livet.
Vi har i Danmark været meget dygtige til at gennemføre dette i uddannelses-søjlen på musikområdet. Det ville være dejligt, hvis de øvrige æstetiske fag fulgte med. Jeg har i flere forskellige sammenhænge præsenteret den svenske model med de æstetiske linjer i gymnasiet, og der er allerede flere steder, hvor man er i gang med
forsøgstiltag på området.
Jeg konstaterer jævnligt, at der er nogen der får knopper og tilnærmelsesvist tics, når de hører ordet musical, og som associerer i en helt bestemt retning og tror at musical er en snæver defineret disciplin. Det viser sig næsten altid at bygge på fordomme og et meget begrænset og måske endda uheldigt erfaringsgrundlag med genren.
Vi arbejder både på Det Danske Musicalakademi og i musical-udviklingcenteret Uterus med genren i dens bredeste forstand, og er dagligt aktive medspillere i udviklingen af denne. Også internationalt. Men det ville udvalget jo have vidst, hvis de havde inddraget os i arbejdet. De ville have vidst, at vi sidder som én af de ledende institutioner i den internationale sammenslutning MTEA (Musical Theatre Educators Alliance international)
og er blevet valgt ind i det absolut førende udviklings-netværk NAMT (National Alliance for Musical Theatre). De ville også have vidst, at vi udvikler både danske og udenlandske forestillinger i Uterus, af hvilke flere ser ud til at have en fremtid på det internationale marked og flere gange har spillet på internationale festivaler med stor succes. Udvalget ville have vidst, at vi er foregangsinstitution i det skandinaviske og europæiske samarbejde
mellem musicaluddannelser, og vigtigst af alt ville de have vidst, at vi er en dynamisk scenekunstuddannelse som stiller ekstraordinært store krav til os selv om både at være kvalitativt skarpe og samtidigt rummelige og åbne. Så meget desto mere uforståeligt og urimeligt er det at blive overset, og hvad enten det så skyldes; forglemmelse, uvidenhed eller jantelov – så er det ikke i orden.
Jeg håber inderligt, at årsagen er én af de to første muligheder, for om end ekstremt uheldigt, så kan der gøres noget ved disse. Det er langt, langt sværere og værre med den sidste.
Indigneret? Det kan De tror jeg er. På egne, fabelagtige medarbejdere og studerendes vegne. Der bliver hver eneste dag arbejdet ekstremt hårdt for en konstant opkvalificering, udvikling og professionalisering af musicalgenren i Danmark. Jeg taler ingenlunde for at rapporten skulle have handlet om musical. Men ved ikke at inddrage de fag-personer som findes på det musikdramatiske område, både hvad angår de specialiserede producenter og uddannelsessteder, har teaterudvalget arbejdet på et faktuelt mangelfuldt grundlag, hvilket selvsagt får konsekvenser for de konklusioner som udvalget når frem til.
Søren Møller
Rektor
Det Danske Musicalakademi Fredericia &
Musicalrugekassen UTERUS
